Alle kategorier

123TAL 123TAL er en ny organisation for mennesker, der gerne vil øve sig i at tale for en forsamling. At tale for en forsamling kan fx være et oplæg for klassen, en præsentations- runde, en jobsamtale, og lignende. Det foregår sådan, at vores medlemmer arrangerer møder, hvor man skiftes til at rejse sig op og holde en tale. Man får øvelse, hvis man er nervøs over situationen eller hvis man vil træne teknikken. Man kan også teste formen eller bare fortælle noget man har på hjerte. Uanset hvad man vil bruge de praktiske erfaringer til, så får man gratis taletid hos os. Taletid til alle!

ADHD-Foreningen At virke til gavn for mennesker med DAMP, at udbrede kendskabet til DAMP, at give forældre, pårørende og mennesker med DAMP mulighed for at få kontakt med ligestillede, at arbejde for anerkendelse af DAMP og at fremme forskning inden for DAMP.

Advokatvagten I advokatvagten stiller advokater sig til rådighed gratis og yder personlig gratis rådgivning. I advokatvagten vil du kunne få råd om din sag, og advokaten vil kunne fortælle dig, om du bør gå videre med din sag eller opgive den - eller henvise dig til anden form for juridisk hjælp.

Afholdsorganisationer i Århus By og Amt Afholdsorganisation i Århus By og Amt er en paraplyorganisation, der henviser til afholdsorganisationer og væresteder samt arrangerer debatmøder i relation til misbrugsområdet.

Al-Anon Familie Grupperne Al-Anon Familiegrupperne er et fælleskab af slægtninge og venner af alkoholikere, som deler erfaringer, styrke og håb for at kunne løse problemer. Formålet er at hjælpe alkoholikeres familier og det eneste der kræves for at blive medlem er, at et familiemedlem eller en ven har et alkoholproblem. Vi tror, at alkoholisme er en sygdom som familien bliver berørt af, og at ændrede holdninger kan fremme helbredelse.

Alateen Alateen er et fællesskab af unge, hvis liv er blevet berørt af alkoholisme hos et familiemedlem eller en nær ven. Der er rigtig mange børn og unge, hvis tilværelse bliver ramt af voksne pårørendes umådeholdne drikkeri, og formålet med Alateen er at hjælpe denne gruppe børn og unge.

Alzheimerforeningen Østjylland Alzheimerforeningen er en medlemsorganisation, der har til formål at sikre bedre vilkår for demente og deres pårørende. Alzheimerforeningen hjælper med rådgivning og vejledning, og de arbejder med at oplyse om dementsygdomme, samt de støtter forskningen på området.

Amnesty International Amnesty International arbejder for at menneskerettighederne respekteres overalt i verden. Der arbejdes bl. a. for afskaffelse af tortur, dødsstraf, "forsvindinger" og politiske mord, frigivelse af samvittighedsfanger og retfærdige retssager.

Angstforeningen Århus Angstforeningens formål er at udbrede kendskabet til angstlidelser og behandlingsmuligheder. Foreningen formidler også kontakt til folk med angst og skaber netværk. Det er vigtigt at vide, at man ikke er alene om at have en angstlidelse, og det er vigtigt at få hjælp til at søge behandling. Angstforeningen vil arbejde for at udbrede kendskabet til og forståelsen for: angst, stress og fobi.

Anonyme Alkoholikere (1) Anonomy Alkoholikere er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler erfaring, styrke og håb for at kunne løse deres fælles problem og derigennem hjælpe andre til at genvinde helbredet efter misbrug af alkohol. Det eneste, der kræves for at blive medlem, er et ønske om at holde op med at drikke.

Anonyme Overspisere (OA) Anonyme Overspisere er et fællesskab af mennesker, som ved at dele erfaring, styrke og håb, er under helbredelse fra tvangsmæssig overspisning. Det primære formål med fællesskabet er at afholde fra at spise tvangsmæssigt og at bringe dette budskab videre til de, der lider.

Arbejdsskadeklubben Arbejdsskadeklubbens formål er at vejlede om arbejdsskader og skabe forståelse af egen situaion. Foreningen henvender sig til mennesker med arbejdsskader og deres pårørende. Foreningen har i forbindelse med rådgivningen tilknyttet en socialrådgiver.

Astma-Allergiforening Århus Astma-Allergiforeningen er en sundhedsfremmende forening, som formidler viden og virker for at forebygge astma og allergi. Foreningen gør en indsats for at udbrede oplysning om forståelse for sygdommen og tager lokale initiativer for at sætte enmet på dagsordenen.

Baglandet Baglandet er mødested og rådgivning for nuværende og tidligere anbragte børn, unge og voksne. Baglandet er et tilbud om hjælp til selvhjælp. Det betyder, at der er mulighed for at få inspiration, hjælp, støtte og opbakning til, i samarbejde med Baglandets medarbejdere, at komme videre i livet. Det kan f.eks. være af personlig, uddannelses- og/eller arbejdsmæssig karakter.

Bazaren Fair Trade butik Bazaren handler med varer fra den tredje verden efter fair trade principperne. Butikken drives af frivillige i alle aldre, og man bestemmer selv, hvor tit man vil komme. Som frivillig er der også mulighed for at hjælpe med at købe varer ind, lave udstillinger eller indgå i PR arbejdet.

Bazen Bazen drives efter "Ung-til-ung konceptet" af en gruppe frivillige som et supplemet til det professionelle behandlersystem. Bazen er åben for alle, der mangler et sted at gå hen. Du kan møde unge på din egen alder og få opbygget et socialt netværk. Desuden kan du bruge de frivillige til at få råd og vejledning ? eller bare til en god og hyggelig snak.

Beboerhuset Tousgårdsladen Driver beboerhus med forskellige aktiviteter.

Beboerrådgivningen i Brabrand Beboerrådgivningen kan du henvende dig til med problemer i forhold til social lovgivning, økonomi, bolig, ægteskab, børn, uddannelse eller arbejde. Du kan også få råd og vejledning i forbindelse med personlige ting som for eksempel pension, ankesager, fondsansøgninger, ferieprojekt, selvhjælpsgrupper, psykoterapi eller nabokonflikter.

Beboerrådgivningen i Vejlby Vest Medvirker til at skabe et godt bomiljø i form af socialt fællesskab, kontakt mellem naboer, rummelighed og tolerance. Understøtter beboeraktiviteter. Vi har særligt fokus på beboere, som har svært ved at leve med i eller igangsætte beboeraktiviteter.

Beredskabsforbundet Beredskabsforbundet er et landsforbund, som omfatter redningsberedskabets frivillige personel, personlige medlemmer samt tilsluttede organisationer, virksomheder og institutioner. Beredskabsforbundet medvirker til at udbredde kendskabet i befolkningen til beredskab og forebyggelse.

Boligrådgivning for seniorer Boligrådgivning for Ældre er et tilbud om information og vejledning om bomuligheder i den 3. Alder. I Boligrådgivningen vil den enkelte få en personlig og uafhængig konkret rådgivning, om ens boligliv og få afdækket eventuelle problemer og muligheder. Boligrådgivningen fungerer således som sparringspartner og vejviser, og går ikke dybere ind i folks privatøkonomi og juridiske forhold, det er der andre der er bedre til. Boligrådgivningen kan ikke løse akutte boligproblemer eller anvise ældreboliger.

Brugerklubben i Århus Brugerklubben i Århus varetager brugernes interesser overfor hjælpernes fagforeninger og overfor Århus kommune. Målet for Brugerklubben er at sikre størst mulig kvalitet og fleksibilitet i hjælpeordningen. Gennem politiske arbejde forsøger vi at skabe de bedste rammer for brugerne.

BørneTelefonen Børns vilkårs formål er at arbejde for at styrke og forbedre børn og unges vilkår, opvækst og udviklingsmuligheder i Danmark. Børnetelefonen er børnenes telefon. Den er oprettet for at give børn mulighed for at få gode råd og en at tale med.

Børns Voksenvenner, Århus Børns Voksenvenner er en forening, der etablerer besøgsvenskaber mellem frivillige ressourcestærke voksne, børn og unge, som har brug for mere voksenkontakt end den, de oplever i hverdagen. Børnene er fra familier med mangel på relationer til nære omsorgspersoner, fordi deres familienetværk er meget lille. Voksenvennerne er modne, ressourcerige personer, der vil yde en frivillig ulønnet indsats.

Cafe Anna Café Anna er en forening, hvis formål er at skabe et sted, hvor kvinder og deres børn fra alle kulturer og i alle aldre kan møde hinanden på en hyggelig måde. I Café Anna deler de livserfaring og oplevelser og har det rart omkring forskellige aktiviteter såsom madlavning, syning og udflugter.

Café Husrum (Tidl. Café Lytten) Stedet, hvor unge mellem 16 og 30 år mødes i samtalegrupper med terapeutisk støtte og til caféaftener med "frivillige unge". Stedet, hvor der er plads til, at tale om netop det, som har betydning for dig - og dele dine erfaringer med andre. Det kan være: Ensomhed - mobning - lavt selvværd - jalousi familieproblemer - depressive tanker - selvmordstanker - sårbarhed - sorg. Stedet, som vi forsøger, at gøre til "vores sted". Vi har fokus på, at vi kender hinanden og trygt kan komme i samtalegruppen og til caféaftenerne.

Café Kloden (Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe) Café Kloden er et fagligt og socialt tilbud til unge og voksne med anden etnisk oprindelse end dansk. Vi lægger vægt på, at der er en hyggelig og uformel ramme, hvor der også bliver tid til at lære hinanden bedre at kende. Vi lægger vægt på god tid til den enkelte bruger, ligesom vi prioriterer det sociale højt, så både brugere og frivillige føler sig som en del af et fællesskab.

Café Parasollen Café Parasollen er et alkoholfrit møde-, spise- og værested, der bliver brugt af mange forskellige, f.eks ensomme, pensionister, psykisk syge og nydanskere.

Café Smilet Café Smilet er et værested for psykiatribrugere, ensomme og andre, som har behov og lyst til et uforpligtende samvær. Der er ingen regristering, og der stilles ikke krav om deltagelse i bestemte aktiviteter.

Christine Centeret ChristineCenteret yder støtte, omsorg og rådgivning til unge såvel som voksne, kvinder og mænd, der har været udsat for seksuelt misbrug. Der ydes ligeledes støtte til forældre med incestudsatte børn eller unge samt til familier, der er berørt af ovenstående.

Cirkus Tværs Cirkus Tværs er et socialt og kulturelt projekt for de mest udsatte børn i Århus Vest.

Combifit Foreningens formål er at tilbyde unge piger alternative idrætsaktiviteter og samtidig give dem en mulighed at opnå en bedre kondition, sundhed og større selvværdsfølelse. Foreningen arbejder aktivt med integration af unge med anden etnisk baggrund.

Cri du Chatforeningen Foreningen yder støtte til familier og pårørende til børn med Cri du Chat syndrom, blandt andet ved at udveksle erfaringer forældre og pårørende imellem. Foreningen informerer og oplyser også om syndromet samt rådgiver i sociale og arvelige spørgsmål.

Cyberhus Formålet er at møde udsatte og ensomme børn og unge online på nettet i et socialpædagogisk værested med forskellige former for rådgivning. Vi vil skabe et rummeligt miljø og hjælpe med at skabe kontakt til deres egne netværk og det etablerede system.

Dansk Blindesamfund i Østjylland Dansk Blindesamfund er en uafhængig forening, der er opbygget og ledet af mennesker, der er blinde eller stærkt svagtsynede. Foreningens formål er at varetage blinde og stærkt svagtsynedes interesser for herigennem at sikre ligestilling med andre borgere i samfundet.

Dansk Fibromyalgi-Forening, Århus Amt Foreningens formål er at støtte personer med sygdommen fibromyalgi, så de kan få et godt socialt netværk og dermed en forbedret livskvalitet. Derudover ønsker foreningen at fremme kendskabet til fibromyalgi og arbejder for, at sygdommen bliver anerkendt på lige fod med andre kroniske sygdomme. Amtsafdelingen virker som koordinator for de lokale selvhjælpsgrupper i hhv. Århus, Randers og Grenaa.

Dansk Flygtningehjælp Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe i Århus er en selvstændig forening under Dansk Flygtningehjælp. Formålet er at fremme integrationen af flygtninge i lokalsamfundet og skabe dialog, forståelse og tolerance mellem flygtninge og den øvrige befolkning.

Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe i Århus er en selvstændig forening under Dansk Flygtningehjælp. Formålet er at fremme integrationen af flygtninge i lokalsamfundet og skabe dialog, forståelse og tolerance mellem flygtninge og den øvrige befolkning.

Dansk Multietnisk Gruppe-Center for Integration Centret tilbyder alternative analyser af integrationen. Desuden tilbydes rådgivning og vejledning af flygtninge og indvandrere, foreninger, organisationer samt private-offentlige institutioner.

Dansk Parkinsonforening, Århus Foreninges formål er at bekæmpe Parkinsons samt sygdomme med lignende symptomer. Foreningen arbejder også med at sikre optimale livsvilkår, ligeværdighed og selvbestemmelse for de sygdomsramte og deres familier. Derudover vil foreningen udbrede kendskab til og forståelse for Parkinsons sygdom samt sygdomme med lignende symptomer. Foreningen støtter forskning og behandling, der kan medvirke til opfyldelse af foreningens formål og at deltage i internationalt samarbejde vedrørende sygdommen og patienternes forhold.

Dansk Røde Kors Århus Dansk Røde Kors' afdeling i Århus følger udviklingen i samfundet og løser forskellige opgaver. Global hjælp ydes i form af nødhjælpsarbejde m.v., og lokal hjælp ydes via socialt arbejde som besøgstjenesten, Samaritterne, genbrugsbutikkerne og sygehusbesøg.

Dansk Skoliose Forening Foreningens formål er at medvirke til, at skoliose bliver opdaget og behandlet så tidligt som muligt samt at fremme effektive behandlingsmetoder og operationsteknikker for skoliose patienter i alle aldre. Derudover er formålet med foreningen at opbygge et videncenter med skriftligt materiale om skoliose og træningssteder og få oprettet støtte/selvhjælpsgrupper i hele landet.

Danske Døves Landsforbund Foreningen arbejder for at sikre døve bedre livsbetingelser. Drivkraften i foreningens arbejde er en overbevisning om, at døve har krav på dels respekt, dels mulighed for at udvikle sig og blive ligestillet med resten af befolkningen i det danske samfund.

Danske Handicaporganisationer Århus Formålet med lokalafdelingen er at få de lokale handicaporganisationer til at samarbejde om at gøre forholdene bedre for mennesker med handicap. Lokalafdelingen udpeger handicaprepræsentanter til en række kommunale nævn og udvalg.

De Splittergale De Splittergale er en musik- og gøglertrup, der i 1990 udsprang af et musikhold på Gallo Skolen i Risskov. De fleste af truppens medlemmer har, eller har haft, en eller anden form for sindslidelse, og derfor fungerer gruppen også som en stærk selvhjælpsgruppe for de enkelte medlemmer.

De9 - Foreninger for pårørende til psykisk syge i midtjylland DE9 er en paraplyorganisation, hvis medlemsforeninger tilbyder støtte til pårørende til psysisk syge uanset diagnose, sygdom eller behandling. De9 er en formalisering af det løsere samarbejde, som en række pårørendeforeninger i det tidligere Århus Amt har haft i perioden siden 2001.

DeCibel deCIbel er landsforeningen for børn med cochlear implant (CI). Foreningen tæller både forældre, pårørende, professionelle, private- og erhvervsstøttemedlemmer.

Demens Café Center for rådgivning - Demens Caféen er et anonymt oplysnings-, rådgivnings-, samværs- og støttecenter for mennesker med demens i tidligt stadie og deres nærmeste.

Den Arabiske Kulturforening Foreningens formål er at tage vare på medlemmernes sociale og kulturelle interesser, at arrangere og iværksætte børne -og ungdomsaktiviteter. Desuden arrangeres der kurser, seminarer og kulturelle aktiviteter.

Den Internationale Klub Foreningens formål er at støtte børn, unge og kvinder med anden etnisk baggrund i skolearbejdet, fritidslivet, lave foredrag, vejledning/rådgivning angående arbejde og uddannelse, samt herigennem friholde dem for kriminalitet og hjælpe dem til forståelse af danske normer.

Den Somaliske Kvindeforening i Danmark Foreningens formål er at styrke de somaliske kvinders position i samfundet blandt andet ved at hjælpe kvinderne til at få et bedre netværk, ved at formidle danske værdier og normer og ved at støtte dem i forhold til at få uddannelse og job.

Depressions Foreningen Foreningens formål er folkeoplysning om depression og netværksskabelse omkring sygdommen.

Det Blå Sted (Blå Kors) Det Blå Sted er et socialt dagtilbud til misbrugere, ensomme, udstødte og mennesker med behov for nyt netværk og for at være et sted uden alkohol og rusmidler. Formålet er at fungere som værested og fristed med ligeværdigt samvær, nærvær, omsorg og respekt for hinanden.

Det Grønlandske Hus i Århus Det Grønlandske Hus kan rådgive og vejlede grønlændere, der er bosat i Danmark. Desuden tilbydes at hjælpe med tolkning og der udføres forskellige sociale projekter samtidig med, at de bistår danske offentlige og private institutioner om specielle forhold, der gør sig gældende for grønlændere i Danmark.

Diabetesforeningen Diabetesforeningen arbejder for at udbrede kendskabet til diabetes i form af foredrag og aktiviteter til gavn for diabetikerne. Medlemmerne er alle diabetikere, der yder rådgivning og vejledning til andre baseret på egne erfaringer.

DUI-LEG og VIRKE Århus Foreningens formål er at fremme børns vilkår og rettigheder i samarbejde med forældre og andre på grundlag af arbejderbevægelsens demokratiske, socialistiske idégrundlag.

Etnisk Dansk Kvinderådgivning Foreningen Etnisk Dansk Kvinderådgivning tilbyder rådgivning til danske kvinder og til kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Foreningen arrangerer også fælles udflugter som f.eks. museumsbesøg og skovture og ønsker at skabe et socialt netværk mellem kvinderne.

FNUG Foreningen af Unge Med Gigt FNUG er en landsdækkende forening for unge med gigt. I FNUG kan vi mødes, drøfte tanker og fælles problemer og samtidig have det sjovt. FNUG arbejder også for at gøre livet lettere for unge med gigt og øge kendskabet til, at det ikke kun er ældre mennesker, der får gigt.

Folkekirkesamvirket i Århus -aflastning ved pasning Folkekirkesamvirket i Århus er et netværk mellem 40 sogne i Århus kommune, hvor der bliver arbejdet med at udvikle og løse sociale samt diakonale opgaver. Netværket tilbyder blandt andet aflastning for personer, der passer alvorligt syge og døende i eget hjem og demente i eget hjem.

Folkekirkesamvirket i Århus -sorggrupper Et tilbud om samtalegrupper - sorggrupper - for mennesker, der har mistet en pårørende.

Foreningen af Stammere Foreningen for Stammere arbejder for at udbrede kendskabet til stammen og stammeres vilkår. De laver oplysende og rådgivende aktiviteter og støtter forskning med hensyn til stammebehandling samt bidrager til sikring af behandlings- og undervisningsmulighederne.

Foreningen Familier med kræftramte børn Familier med Kræftramte Børn er en landsdækkende patientorganisation, der formidler personlig kontakt og støtte til familier med kræftramte børn og udbreder kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.

Foreningen Mor & Far

Foreningsbutikken Foreningsbutikkens fokus er frivillige foreninger og frivilligt arbejde. De rådgiver både foreninger og enkeltpersoner. Foreningsbutikken skal inspirere seniorforeninger i Århus til at arbejde med nye udviklingsområder samt øge seniorforeningernes kendskab til forskellige støttemuligheder.

ForældreTelefonen Rådgiver forældre og andre voksne om børn og unge i alle aldersgrupper.

Forældrevejledning for Døve Når et døvt forældrepar får hørende børn har de brug for støtte og information på tegnsprog om deres børns opvækst, udvikling og opdragelse.

Fredenskirkens besøgstjeneste Formålet med Fredenskirkens Besøgstjeneste er at skabe kontakt mellem folk med lyst og overskud til at blive besøgsven og personer, der kan have brug for og glæde af en sådan kontakt.

Frederiksbjerg Retshjælp Frederiksbjerg Retshjælp holder til på Skt. Anna Gade skole og yder bistand i de fleste juridiske sager, bortset fra straffesager, køb og salg af fast ejendom og injuriesager.

Frederiksbjerg Socialrådgivning Rådgivning den 1. og 3. tirsdag hver måned kl. 19-21

Frelsens Hær i Århus Frelsens Hær er en international bevægelse, der arbejder i korps over hele landet. Frelsens Hær driver blandt andet krisecentre, væresteder, herberg, børnelejre og genbrugsbutikker. Formålet er, at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination.

Frivilligcenter Århus Frivilligcenter Århus' formål er at støtte og synliggøre det frivillige sociale arbejde i Århus herunder tilbyde oplysning, formidling af frivilligt arbejde, kurser, hjælp til opstart af foreninger og projekter samt drive foreningsfællesskabet i Frederiksgade 79. Frivilligcenter Århus lægger p.t. hus til ca. 55 foreninger indenfor frivilligt socialt arbejde.

Frivillighuset Frivillighuset er et tilbud til det frivillige foreningsliv indefor ældre- og handicapområdet. Frivillighusets mål er at skabe rammer for foreningsaktiviteter af sundhedsfremmende og forebyggende karakter samt at synliggøre og fremme den frivillige indsats.

Frivillighusets Motionsvenner Århus Formålet er, at give hjemmeboende ældre, som ikke deltager i etableret ældreidræt, et tilbud om privat motion, for derigennem at øge deltagernes fysiske og psykiske velbefindende, samt at styrke deres sociale netværk.

Galaktosæmiforeningen i DK Galaktosæmiforeningen yder støtte og faglig rådgivning til forældre, pårørende og personer med galaktosæmi. Foreningen skaber sociale aktiviteter for børn, unge med galaktosæmi og pårørende og arbejder derudover med at informere om galaktosæmi.

Gallo Huset Formålet er at øge viden og respekt om psykiske sygdomme. 1. Arbejdsplads for 18-20 psykiatribrugere i skånejob. 2. Café og informationscenter om psykisk sygdom. 3. Formidling af skånejob. 4. Hjemsted for selvhjælpsgrupper.

Gallo Kriserådgivning Gallo Kriserådgivning er en åben, frivillig Kriserådgivning som blev etableret i 1999. Foreningen tilbyder psykologisk støtte, rådgivning og behandling til alle, der oplever behov herfor. Al henvendelse i Gallo Kriserådgivning er gratis, anonym og uden ventetid.

Gellerup Kirkes internationale aktiviteter Gellerup Kirkes internationale aktiviteter arbejder for at styrke samværet mellem danskere og invandrere i Gellerup Sogn.

Gellerupparkens Retshjælp Gellerupparkens Retshjælp tilbyder gratis juridisk rådgivning for alle, uanset bopæl og indtægtsforhold. Der tilbydes mundtlig rådgivning om dagligdagens juridiske spørgsmål, rettigheder og pligter samt mundtlig rådgivning om egentlig sagsbehandling.

Ghana Venskabsgrupperne i Danmark Ghana Venskabsgrupperne er en selvstændig og upolitisk forening, hvis formål er at udvikle venskab og samarbejde mellem venskabsgrupper i Danmark og Nordghana. Derudover medvirker foreningen til, gennem selvhjælpsprojekter, at højne levestandarden for befolkningen i Nordghana.

Gigtforeningen Gigtforeningens formål er at arbejde for bekæmpelse af ryg-, led og muskellidelser og deres følger.

Handi-Info Handi-Info er et bibliotek og en rådgivningsvirksomhed under Århus Amt, der henvender sig især til handicappede samt pårørende. Biblioteket er offentligt og åbent for alle borgere i Århus Amt.

Hasa, Halliwick svømmeklubben for handicappede Svømmeklubben tilbyder svømning og svømmeundervisning efter Halliwickmetoden til børn og voksne med funktionshæmning og til mennesker, der ikke kan svømme fordi de f.eks. har vandskræk.

Hasle Kirkes besøgstjeneste Hasle Kirkes Besøgstjeneste formidler hjemmebesøg til mennesker i Hasle sognm der har brug for og lyst til at lære et nyt menneske at kende. Det kan f.eks være på grund af isolation eller ensomhed forårsaget af sygdom, handicap eller manglende kræfter til at skaffe nye kontakter.

Helligåndskirkens Besøgstjeneste Helligåndskirkens Besøgstjeneste har til formål at afhjælpe ensomhed, at skabe kontakt og øge glæden i hverdagen for sognets svageste borgere.

Helligåndskirkens Børne og Ungdomsarbejde. Formålet er at give børn og unge gode oplevelser og at møde et kristent livssyn gennem spændende, lærerige og fællesskabs-opbyggende aktiviteter.

Hiv-Danmark Vest Hiv Danmark er en patientforening for alle hiv-smittede i Danmark. Foreningen arbejder for at varetage hiv-smittedes, pårørendes og efterladtes behov. Hiv Danmark tilbyder rådgivning til smittede samt pårørende og modarbejder diskrimination af hiv-smittede.

Hjernesagen Århus, Apopleksi- og afasiramte Hjernesagen er en landsdækkende forening for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, deres pårørende og andre interesserede. Foreningen arbejder for at forebygge og sikre bedst mulig behandling og genoptræning af ramte og for at sikre bedst mulig støtte til de ramte og deres pårørende. Derudover varetager foreningen medlemmernes rettigheder over for myndigheder og søger at fremme behandlingsmuligheder. Desuden udbreder foreningen kendskabet til apopleksi/afasi.

Hjerneskadeforeningen Århus Hjerneskadeforeningen er for senhjerneskadede og deres familier. Foreningen arbejder for optimal behandling samt bedre bomuligheder og væresteder. Derudover arbejder foreningen med information, forebyggelse og forskning inden for området. Vi arbejder for optimal behandling samt bedre bomuligheder og væresteder. Desuden arbejder vi med information, forebyggelse og forskning.

Hjerteforeningens Rådgivningscenter Hjerteforeningen varetager hjertepatienters interesser over for beslutningstagere og sundhedsvæsen gennem budskaber om forebyggelse og gennem oplysning om hjertesygdom. Foreningen støtter patienter og pårørende og arrangerer blandt andet foredrag og motionsaktiviteter.

Hjælp voldsofre Hjælp Voldsofre er en humanitær landsforening, der yder hjælp til ofre for vold, voldtægt, røveri og incest. Foreningens formål er at hjælpe, rådgive og være med i det forebyggende arbejde med foredrag, kampagner og oplysning samt udstillinger.

Hjælpetjenesten indenfor Støtteforeningen for bl Foreningens formål er at ledsage blinde og svagsynede til aktiviteter udenfor hjemmet eller at yde hjælp til løsning af små opgaver i hjemmet, som ikke hører under hjemmehjælperens arbejdsområde, f.eks. oplæsning og besvarelse af breve.

Home-start Besøg i hjemmet og personlig og praktisk støtte til familier med små børn

IDFAD's Rådgivning IDFADs Rådgivning er for alle, men især for udlændinge, som har vanskeligheder med at forstå og klare sig i det danske samfund. Der rådgives om alt - stort og småt - fra "tydning" af breve og udfyldning af skemaer lige til sager om familiesammenføring eller asyl og om rejsedokumenter. Det vi ikke selv kan klare, kender vi samarbejdspartnere som kan eller vi kan eventuelt følge folk hen til dem.

IKON Foreningen ønsker: At engagere sig i det konkrete møde med mennesker af en anden religiøs overbevisning. At støtte menigheder o.a. kristne fællesskaber, såvel som enkeltpersoner til at vedkende sig og formidle den kristne tro i dialog med mennesker af anden religiøs overbevisning. At inspirere kristne menigheder og fællesskaber til større åbenhed overfor religiøst søgende mennesker. At formidle den udfordring til kristen praksis og tænkning, som mødet med disse strømninger indebærer. Til stadighed at søge større viden om og indsigt i religiøse bevægelser og strømninger, så vi hele tiden er på højde med udviklingen på området og kan give information til mennesker, som har brug for det.

Indvandrerrådgivningen Indvandrerrådgivningen er anonym rådgivning for indvandrere gennem samtaler. Der ydes rådgivning om familieproblemer, familiesammenføring, opholdstilladelser, foreningsproblemer m.v.. Desuden er der mulighed for at rådgiveren kan fungere som bisidder.

Interkulturel kvindeforening Interkulturel kvindeforening har til formål at skabe et mødested for kvinder og arbejde for at fremme medlemmernes kultur samt formidle information om indvandrer- og dansk kultur. Derudover forsøger foreningen at løse ægteskabelige konflikter, der fremprovokeres af de forskellige krav, som stilles af samfundet såvel som ægtefællen til kvinder af udenlandsk herkomst.

International kvindeforening Foreningens formål er at understøtte medlemmernes egen kultur samt at udbrede og formidle oplysninger om indvandrerkultur og dansk kultur til danskere og indvandrere. Derudover vil foreningen skabe øget forståelse mellem danskere og indvandrere og arbejde for en kulturbevarende integrationspolitik. Yderligere arbejder foreningen for at forbedre børns og unges undervisning og pasning i skolerne og børnehaverne samt bistå og rådgive i forbindelse med fremskaffelse af uddannelses muligheder for indvandrere.

International Student Centre (ISC) International Student Centre arbejder for at skabe international forståelse gennem socialt og kulturelt samvær for studerende i afslappet atmosfære.

IOGT Husets Rådgivning og A-klub IOGT er en misbrugsbekæmpende organisation, der ønsker at medvirke til at skabe en større forståelse for alkoholens skadelige virkninger. Formålet er at yde rådgivning og støtte til alkoholmisbrugere og deres pårørende/familie.

IT-Guide foreningen, Gellerup IT-guideforeningen er en multietnisk, upolitisk, ikke religiøs demokratisk forening med base i Århus Vest. Foreningens formål er at samle alle med interesse i IT i et fællesskab samt at dele ud af medlemmernes viden til borgere uden IT-kompetencer ved hjælp af gratis kurser.

Joan søstrene Joan Søstrene er et frivilligt tilbud til kvinder, der har været udsat for vold, voldtægt, incest eller sexchikane. Joan Søstrene hjælper, støtter og rådgiver med individuelle samtaler og gruppeforløb.

Jysk Børneforsorg / Fredehjem Jysk Børneforsorgs formål er, som en del af folkekirkens diakoni, at udøve pædagogisk og støttende arbejde for svagtstillede, overvejende blandt børn og unge. Foreningen søger desuden at medvirke til integration samt at der i offentligheden skabes bedre forståelse for behovet for støtte til samfundets svagtstillede.

Katrine´s Venner Katrine´s Venner udbreder kendskabet til sindslidelser og epilepsi. Foreningen opretholder kontakt til pårørende og venner til beboere/brugere på Katrinebjergcentret samt til tidligere beboere, brugere og medarbejdere. Derudover driver Katrine´s venner et fritidshus til gavn for beboere og brugere.

KFUM og KFUK i Århus KFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, som bygger på folkekirkens grundlag.

Kirkens Korshærs Nattjeneste Kirkens Korshær arbejder for og blandt de dårligst stillede i samfundet. Nattjenesten har åben om natten og giver mulighed for samtale med en af nattjenestens medarbejdere eller bare menneskeligt nærvær og fælleskab. Alle medarbejdere har tavshedspligt både over for myndigheder og privatpersoner.

Kirkens Korshærs Varmestue Kirkens Korshær Varmestue rummer og støtter den enkelte bruger i dennes aktuelle livssitutiation og medvirker om muligt til en forandring af denne. Stedet giver den rodløse et sted at høre til.

Klub Fristedet Fristedet er et tilbud til mennesker med psykiske problemer og/eller en ensom tilværelse. Formålet er at være et levende supplement til den eksisterende psykiatri.

Krim Krims formål er at forebygge kriminalitet gennem oplysning og retshjælp. Foreningen yder gratis juridisk hjælp blandt andet til at klage over eller søge erstatning hos politi- og fængselsmyndigheder - og de oplyser om og skaber debat om især politi og kriminalforsorg. Der afholdes kurser og ex-indsatte og jurister besøger skoler som led i kriminalitetsforebyggende arbejde.

Kræftens Bekæmpelse - kræftrådgivningen i Århus Kræftens Bekæmpelse i Århus yder rådgivning til kræftpatienter, pårørende og efterladte. Foreningen oplyser om gruppetilbud og om sociale rettigheder. Derudover er der kontakt til netværket af frivillige og deres tilbud og til patientforeninger.

Kræftens Bekæmpelse Besøgstjenesten Kræftens Bekæmpelse Besøgstjeneste er for uheldbredelige kræftpatienter, som ønsker at leve den sidste tid i eget hjem. Der ydes tilbud om besøg i hjemmet, aflastning af de pårørende og ledsagelse til behandling samt kontrol.

Kræftens Bekæmpelses netværk for efterladte til Kræftens Bekæmpelse er et netværk, som er en mulighed for efterladte til kræftpatienter for at komme ud blandt ligetillede.

Kræfter til kræft Kræfter til Kræft arbejder for at forbedre kræftpatienters og pårørendes forhold, hvor der måtte være behov. Dette inkluderer bland andet at højne informationsniveauet til patienter og pårørende samt at arbejde for ansættelse af psykologer og forbedring af de fysiske rammer for patienterne.

Kræftforeningen TIDSLERNE Kræftforeningen Tidslerne vil skabe bedre vilkår for, og mere information til kræftpatienter, som søger andre behandlingmuligheder end de etablerede. Tidslerne arbejder for mere åbenhed omkring kræftbehandlingens resultater, med fokus på muligheder i alternativ behandling.

Kulturgyngen Kulturgyngen beskæftiger sig med netværksarbejde for arbejdsløse. Herunder jobtræning, revalidering, aktivering og samfundstjeneste. Formålet er at opkvalificere arbejdsløse til arbejdsmarkedet.

KVIK (tidl. Kvinfo) Kvindemuseets interkulturelle netværk af kvinder (KvIK) vil videreføre elementer fra KVINFOs mentornetværk, der har haft fast base på Kvindemuseet igennem de seneste seks år. Netværket vil fortsat være forankret på Kvindemuseet og vil fremover juridisk være en del af Kvindemuseets virke. Formålet med KvIK er gennem mentoring og netværk at mobilisere ressourcer blandt en bred målgruppe af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund for derved at åbne døre til samfundet og til arbejdsmarkedet. KvIK er åbent for alle kvinder, og det er gratis at deltage. Netværket skaber en-til-en-relationer mellem kvinder med flygtninge/indvandrerbaggrund (mentees) og kvinder solidt forankret i det danske samfund (mentorer). Parrene mødes omkring kvindeliv, jobsøgning, uddannelse, det danske sprog, det danske arbejdsmarked og samfund i øvrigt, kontakten til det offentlige og meget mere. Projektet faciliterer endvidere netværksskabende aktiviteter for alle medlemmer i form af eksempelvis workshops og foredrag.

Kvindehuset i Århus Kvindehuset i Århus er et mødested for alle kvinder i Århus. Det er et sted hvor kvinder, uanset kulturel baggrund, religion og alder kan udfolde sig. Kvindehuset skal afspejle husets brugere og vil derfor tage form efterhånden som ideer og arrangementer opstår. Vi ønsker, at kvindehuset skal være et levende hus, der er åbent både om dagen og om aftenen.

Kvisten Kvisten er et støttecenter for personer, der har været udsat for seksuelle overgreb og deres pårørende. Foreningen kæmper for seksuelt misbrugtes interesser i dialog med politikere, behandlere, offentlige myndigheder og presse samt synliggør omfanget af seksuelt misbrug.

Landsforeningen Autisme - Århus Foreningens formål er at forbedre vilkårene for mennesker med Autisme-spektrum Forstyrrelse (ASF), herunder infantil autisme og Aspergers syndrom. Foreningen formidler desuden oplysning til samfundet og til autistiske mennesker og deres familier.

Landsforeningen Bedre Psykiatri Bedre Psykiatri er en landsforening for pårørende til psykiske syge. Foreningen er et tilbud til alle, der kender én, der har psykiske problemer. Det kan være som forældre, børn, venner, kollegaer eller andet. Bedre Psykiatris generelle vision er at sikre: - Bedre forhold for og behandling af mennesker med psykiske sygdomme - Øget inddragelse af og bedre vilkår for pårørende - Øget kendskab til og forståelse af psykiske sygdomme. Det er foreningens mål, at hjælpe og støtte mennesker i en svær livssituation som lige har fået at vide at en af deres pårørende er psykisk syg.

Landsforeningen for bøsser og lesbiske Landsforeningen for bøsser og lesbiske i Århus er en seksual- og kønspolitisk interesseorganisation, der arbejder for lesbiskes, bøssers, biseksuelles og transpersoners ligestilling i samfundet.

Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse støtter barnløse gennem foredragsaftener, sociale arrangementer, og politisk gennem et vedvarende pres for at ufrivilligt barnløse par tilbydes den bedst mulige behandling. Foreningen arbejder for at alle ufrivilligt barnløse par skal tilbydes den mest optimale behandling samt at fremme oplysning. Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse arbejder for: * at alle ufrivilligt barnløse par (mand/kvinde) skal tilbydes den mest optimale behandling * at fremme oplysning, forskning og støtte indenfor området barnløshed * at behandlingskriterierne ændres, så barnløse par belastes mindst muligt fysisk og psykisk

Landsforeningen Ligeværd Foreningsfællesskabet Ligeværd er et fællesskab dannet af 6 organisationer. Foreningen ønsker at fremme ligeværdigheden i alle livets forhold for medborgere med særlige behov, begrundet i boglige, indlærings- og funktionsmæssige vanskeligheder. Foreningen arbejder for, at samfundet rummer ligeværdige muligheder for den enkelte.

Landsforeningen til støtte ved spædbarnsdød Foreningen støtter og vejleder forældre og deres pårørende i forbindelse med spædbarnsdød, afskeden med barnet og i den efterfølgende sorgperiode. Foreningen formidler kontakt mellem forældre og arbejder med at påvirke den generelle holdning til døden og til det at bære sorg.

Landsorganisationen af arbejdsledige (LA), lokalafdeling i Østjylland Formålet med foreningen er oplysning, opmuntring og bisiddelse i forbindelse med arbejdsledighed. Foreningen oplyser om lediges rettigheder og muligheder og ønsker samtidig at forbedre disse.

Landsorganisationen Kris KRIS er en kristen rådgivning for incestofre og seksuelt misbrugte og er en fælleskirkelig samt tværfaglig organisation. Organisationen tilbyder rådgivning og terapi til incestofre og seksuelt misbrugte. Derudover underviser organisationen om seksuelt misbrug samt arbejder for at forebygge seksuelt misbrug.

Lavia - Århus Lavia tilbyder handicappede forskellige former for motions- og konkurrence-idræt.

LEV Århus LEV er en landsdækkende forening for udviklingshæmmede, pårørende og andre interesserede. Foreningen fokuserer på at udbrede kendskabet til mennesker med udviklingshæmning samt kvalitetudvikle den offentlige sektor.

Livsværkstederne i Gellerup Livsværkstederne driver det sociale værested "Café Vita". Vi har en stor køkkenarbejdsplads samt et genbrug, "kældershoppen", med butik i Bazar Vest. "Café Vita" er alkohol og narkofri.

LMS Århus (Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade) Landsforeningens overordnede formål er at give støtte, rådgivning og information til de personer, der er ramt af en spiseforstyrrelse eller selvskade samt til pårørende og andre interesserede. Foreningen tilbyder rådgivning og støttegrupper og arbejder for at bryde de tabuer, der er omkring spiseforstyrrelser og selvskade. Foreningen skaber rammerne for at mennesker mødes omkring sammenlignelige og dog helt individuelle erfaringer med anoreksi, bulimi eller tvangsspisning og selvskade. Information til studerende og foredrag gives i begrænset omfang i henhold til ressourcer.

Lokalkomiteen Ældre Sagen Århus

Lungeforeningen Boserup Minde - Århus Foreningens arbejdsgrundlag omfatter personer med KOL, kronisk bronkitis og emfysem, lungekræftopererede og personer med en række erhvervsbetingede lungesygdomme. Endvidere findes en restgruppe af tidligere tuberkuloseramte, som i dag lever med senvirkninger af sygdommen. Ca. 10% af befolkningen lider af en eller anden form for lungesydom.

Lysthuset Formålet er at styrke seksuel sundhed blandt unge og forebygge seksuelt overførbare sygdomme, uønsket graviditet, og seksuelle krænkelser i aldersgruppen 14 - 30 år.

Mandagsklubben i Vejlby Vest Klubben henvender sig til beboere i Vejlby Vest med sindslidelser og andre ensomme beboere, som gerne vil være sammen med sindslidende. Formålet er at gøre det muligt for sindslidende i området at møde ligestillede, få venner og deltage i det almindelige fritidsliv i området.

Mandecentret Århus Mandecentret er et tilbud til mænd, der gerne vil videre på den positive måde efter skilsmisse eller forliste parforhold. Mandecentret tilbyder et midlertidigt sted at bo samt hjælp til at få styr på praktiske og juridske spørgsmål.

Mentornetværk Formålet er, at integrere kvinder med flygtninge-indvandrerbaggrund på arbejdsmarkedet og i samfundslivet med hjælp fra danske kvinder, som via deres arbejde eller uddannelse har netværk eller erfaringer, som kvinderne kan trække på.

Millenium IT-Club 2000 Formålet er at skabe et socialt miljø hvor unge indvandrere, flygtninge og danskere kan mødes og spille netværksspil, opbygge egen hjemmeside og dele og sprede viden omkring computere, software, internet og netværk.

Multikulturel Forening Multikulturel forening fremmer integrationen af nydanskere gennem aktiviteter og dialog.

Muskelsvindfonden - Århus Muskelsvindfonden har rådgivning for fysisk handicappede. Det er en medlemsforening for mennesker med muskelsvind, pårørende og andre med interesse for foreningens arbejde. Muskelsvindfondens formål er at forbedre levevilkårene for personer med muskelsvind og for deres familier. Det sker gennem oplysning, medlemsaktiviteter, støtte til forskning, og ved at arbejde politisk for at mennesker med et handicap får mulighed for at leve et liv udfra egne ønsker og behov. Muskelsvindfonden har omkring 2200 medlemmer og et korps på ca. 3000 frivillige, som hvert år er uundværlige på foreningens koncertarrangementer f.eks. på Grøn Koncert.

Mødrehjælpens rådgivning i Århus Mødrehjælpens formål er at rådgive og hjælpe børnefamilier og gravide. Foreningen rådgiver og giver økonomisk, social- og uddannelsesmæssig støtte, og de hjælper med at skabe sociale netværk omkring den enkelte.

Nar Anon Nar Anons formål er at hjælpe stofmisbrugeres pårørende og venner. Foreningen deler erfaring, styrke og håb gennem møder, personlig støtte og telefonkontakter.

Natteravnene i Århus Det er Natteravnenes primære formål at medvirke til at skabe større lokal tryghed og især hjælpe børn og unge til øget livsglæde.

Netværk for voldsramte kvinder Netværk for voldsramte kvinder er et landsdækkende netværk, der støtter dig ved at lytte, rumme og tilbyde bisidderhjælp. Du kan møde andre voldsramte kvinder i de lokale netværksgrupper.

NONAR Nordic Network Against Racism -At være fællesrepræsentation for foreninger/organisationer i Norden, som driver oplysningsarbejde om og imod racisme og forskelsbehandling. -At være en fælles Nordisk repræsentation imod racisme og diskrimination -At oplyse om, forebygge imod og bekæmpe forskelsbehandling, racisme og diskrimination. -At udbrede kendskabet til de tilsluttede foreninger. -At udveksle erfaringer, viden omkring denne tematik både på Nordisk, EU og internationalt plan, men også i de enkelte hjemlande -At informere tilsluttede foreningerne om muligheder i forhold til lovgivningsmagten og de offentlige myndigheder. - At formidle og foranstalte kurser, konferencer, udstillinger m.v. - At søge at formidle for foreningerne et samarbejde med Nordisk Råd og respektive EU organer, der som NONAR oplyser og bekæmper racisme og forskelsbehandling.

Nordafrikansk Kulturfællesskab for kvinder og børn Socialt samvær for kvinder fra Nordafrika

Nydanskere Hjælper Nydanskere Har du anden etnisk baggrund end dansk, og har du lyst til at få en besøgsven? En besøgsven kan blandt andet: * Være en ekstra ven, som du kan få besøg af og snakke med. * Vise dig rundt i byen, hvordan man bruger biblioteket, går i banken. * Hjælpe dig med at læse og forstå breve fra kommunen osv. * Hjælpe dig med at lære det danske sprog og Danmark at kende, og måske hjælpe dig med lektielæsning. Vi kan tilbyde dig en besøgsven: * Som har anden etnisk baggrund end dansk * Som har prøvet at være ny i Danmark * Som kender det danske samfund * Som gerne vil hjælpe dig Vi hjælper dig med at finde en besøgsven, der passer godt sammen med dig. Du kan kontakte os På telefon 86 16 76 99 Eller på adressen Nydanskere Hjælper Nydanskere c/o Jysk børneforsorg/Fredehjem Bethesdavej 81 8200 Århus N nydansker@jyskborneforsorg.dk

Nyreforeningen Nyreforeningens arbejde består i at udbrede kendskab til nyresygdomme og forbedre patientvilkår og behandlingsmuligheder for kronisk nyresyge. Dette sker gennem foreningens mangesidede arbejde, herunder information om nyresygdomme og behandlingen af disse, kursusvirksomhed, støtte til forskning samt arbejde for at fremme mulighederne for organtransplantation. Det anslås at der er ca. 5.500 nyresyge i Danmark. Læs mere her på hjemmesiden eller kontakt Nyreforeningen

Offerrådgivningen i Århus Offerrådgivningen henvender sig ikke kun til voldsofre, men er et tilbud til alle, der udsættes for en forbrydelse lige fra indbrud i hjemmet, tasketyveri, røveri, trusler, vold, voldtægt m.m. Benyt mobilnummer efter kl. 19

Omskæring - Den Forbudte Kulturarv Anonym rådgivning til udenlandske kvinder gennem samtaler. Rådgivning i forhold til familieproblemer, opholdstilladelser m.v.. Rådgiveren kan fungere som bisidder overfor bistandskontor og ministerier.

Oplysningscenter om den 3. Verden Centret formål er at formidle nuanceret oplysning om lande og kulturer i den tredje verden, og om udvikligsspørgsmål genrelt. Det primære virke er i forhold til børn/unge. Det pædagogiske mål er at vække forståelse og interesse for globale spørgsmål.

Ordblinde / Dysleksiforeningen Foreningen yder vejleding og rådgivning til ordblinde om hjælpemidler, hjælp til uddannelse samt hjælp til ordblinde børn og deres forældre.

Osteoporoseforeningen Formålet er at udbrede kendskabet til knogleskørhed og forebyggelse heraf.

PC-cafe for ældre Klubbens formål er at give ældre og uøvede brugere mulighed for at udvide deres kendskab til IT i et godt socialt fællesskab.

Pigeliv Nogle gange har man brug for hjælp eller måske bare brug for at snakke med en eller anden. Sofahjørnet eller vores liste over rådgivningstilbud kan måske tilbyde dig det, du har brug for. Rådgivningstilbud Under rådgivningstilbud vil du finde en liste med forskellige typer rådgivning inden for et bredt emneområde. Nogle rådgivningstilbud er baseret på professionel hjælp. Her sidder folk med faglig uddannelse og behandlererfaring. Andre rådgivningstilbud er baseret på frivillige rådgivere. De er ikke altid uddannede til at kunne håndtere andres tunge problemer ? men så vil de ofte vide, hvor du kan henvende dig. Til gengæld er de gode, hvis du har brug for én at snakke med, som måske kender til netop dine problemer. Ved nogle rådgivningstilbud kan du være anonym, mens der ved andre kræves en registrering. Det vil fremgå ved det enkelte tilbud. Medmindre der står andet er rådgivningen gratis. Pigeliv har også mange klubber for unge etniske piger rundt om i Århus.

PLEXUS - et værested for ensomme unge (URK) Plexus er et projekt under Ungdommens Røde Kors i Århus og har til formål at skabe sociale kontakter mellem værestedets brugere. Plexus er ikke et behandlingssted, men et frirum, hvor man kan møde andre unge i en afslappet og tryg atmosfære.

Projekt Hava kursustilbud til kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Kurset omhandler medborgerskab, familiemømstre og det derudfra udviklede børnesyn, barnets udvikling, kost, ernæring og motion, integration, job og uddannelse

Projekt Østbørn Den humanitære organisation Beredskabs-Forbundet har siden 1992 under titlen Projekt Østbørn arrangeret sommerlejre i Danmark for børn i Østeuropa. I 1994 indledte forbundet et samarbejde med bystyret i Katowice i Polen. Nu kommer der hvert år cirka 200 børn fra dette område, som er præget af kulminedrift, på sommerferie i Danmark.

Præmaturforeningen

PS Landsforening (Pårørende til Spiseforstyrrede), Århus afdelingen Vi arbejder aktivt for at støtte og rådgive pårørende til spiseforstyrrede. Vi deltager i den offentlige debat og arbejder politisk målrettet for at skabe bedre behandlingstilbud til de spiseforstyrrede og støttetilbud til de pårørende.

PsykInfo PsykInfo er et informationscenter, der tilbyder oplysning og rådgivning om sindslidelser, behandling, sociale forhold, aktivitetstilbud og samvær med psykisk syge.

Pårørendeforeningen for Seksuelt Krænkede At støtte pårørende til seksuelt krænkede børn og voksne

Red Barnet - Århus lokalkomite Red Barnet er en del af Save the Children - verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation. Red Barnet kæmper for børns rettigheder og giver akut og langsigtet hjælp til udsatte børn i Danmark og resten af verden. Uddannelse og beskyttelse er kernen i Red Barnets arbejde. Red Barnet giver nødhjælp og bekæmper børnearbejde, fattigdom, hiv/aids, seksuelt misbrug og trafficking. Red Barnet støtter udsatte børn med ferielejre, væresteder og ophold hos venskabsfamilier. Red Barnet samarbejder med lokalbefolkningerne, påvirker beslutningstagere og skaber debat om børns vilkår. Red Barnet alliancens omkring 30 medlemslande udfører hjælpearbejde i over 100 lande. Red Barnet i Danmark blev oprettet i 1945 og er en demokratisk organisation med opbakning fra mange medlemmer og frivillige. I Danmark tæller Red Barnet godt 60 aktive lokalkomiteer.

Red Barnets feriebørnskontor Formidling af ferie og weekendophold for børn i alderen 5-15 år. Giver udsatte børn en mulighed for at få alternative oplevelser, som de mangler i deres hverdag. Gennemfører sommerlejre for socialt udsatte grupper af børn og deres forældre.

Reden -KFUK´s sociale arbejde Fristed for kvindelige narkomaner evt. i prostitution.

Rådgivningscentret Buen Buen formidler information til og rådgiver kræftpatienter og pårørende samt formidler information til offentligheden om alternative behandlingsformer i forbindelse med kræft.

SAND - De Hjemløses Landsorganisation SAND er en interesseorganisation for nuværende og tidligere hjemløse. Vi arbejder for at afskaffe hjemløshed og forbedre forholdene for de hjemløse, der nu engang er. Det gør vi ved at blande os i den politiske debat, ved at støtte oprettelsen af brugerråd på boformerne og ved at fungere som vagthund i forhold til tilbud til og forhold for hjemløse i dagens Danmark.

Scleroseforeningen Århus Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, der som sit hovedformål har at støtte de omkring 7500 danskere med sygdommen multipel sclerose og lette vilkårene for de mange danske familier, der har sygdommen inde på livet. Det gør Scleroseforeningen ved at yde konkret støtte til scleroseramte i form af f.eks social- og psykolog-rådgivning, ved at støtte dansk scleroseforskning økonomisk og ved at informere om sclerose.

Selvhjælpsgrupperne i Århus Selvhjælpsgrupper for voksne og børn. Formålet er, at mennesker med fælles problemer eller ønsker får mulighed for at mødes og udveksle erfaringer og at støtte og opmuntre hinanden. Målet er således også at virke netværksskabende, forebyggende og sundhedsfremmende.

Selvhælpsgruppen for stemmehørere Formålet er at udveksle erfaringer og herigennem støtte hinanden til at blive bedre til at mestre stemmerne.

Sex & Samfund Vest Sex & Samfund har tre mål i foreningens arbejde: Seksuel trivsel Vi arbejder for en verden, hvor mennesker udnytter seksuallivets muligheder til at få et rigere liv i overensstemmelse med lyst og behov og i respekt for andres. Ønskebørn Vi arbejder for en verden, hvor mennesker selv beslutter om, og hvornår de vil have børn. Ingen sexsygdomme Vi arbejder for en verden, hvor menneskers livskvalitet ikke forringes unødvendigt af seksuelt overførbare sygdomme.

SHAQO-projekt Shaqo ? som er et integrations- og jobformidlingsprojekt med lokaler i City Vest ? er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Integrationsministeriet. Det bliver gennemført i et tæt samarbejde med Somali Community, Århus Kommune, andre foreninger og projekter i området. Shaqo, som betyder arbejde på somalisk, har det formål at hjælpe flest mulige flygtninge- og indvandrere fra 3. lande til job og selvforsørgelse. Vi har mange deltagere fra Somalia, men vi har også deltagere fra lande som Irak, Iran, Libanon foruden kurdere, tyrkere og rumænere.

Sind´s pårørenderådgivning Er du pårørende til en psykisk syg? Er du voksen eller ung? Sind´s pårørenderådgivning har til formål at yde rådgivning, vejledning, støtte og undervisning til pårørende til psykisk syge personer.

Sind-Nettet Sind-nettet er en frivillig støtte- og kontaktpersonordning, som måske er noget for dig. Vi formidler kontakt mellem psykisk syge og frivillige støtte- og kontaktpersoner.

Sindslidende Vilkår Sindslidendes Vilkår er en frivillig social organisation, der har eksisteret siden 1997 og er et aktivitets- og støttecenter for sindslidende og pårørende i Region Midtjylland.

Skt. Johannes kirkes besøgstjeneste Besøgstjenesten har til formål at formidle kontakt til dem, der ønsker et andet menneske at tale sammen med. Kontakt mellem frivillige og mennesker, som på grund af svækkelse, handicap eller ensomhed har svært ved at få kontakt med andre mennesker.

SLAA Anonyme sex og kærlighedsafhængige er et fællesskab af kvinder og mænd, der hjælper hinanden med at afstå fra sex og kærlighedsmisbrug. S.L.A.A. er baseret på AA's 12 trin og 12 traditioner.

Social forening for unge i Århus med epilepsi Foreningen er startet af Mads Boe som sidder i ungdomsudvalget i Epilepsiforeningen i Århus. Foreningen har til formål at skabe netværk mellem unge i Århus som har epilepsi.

Socialvagten Socialvagten er et åbent tilbud fra Århus kommune om anonym akut rådgivning. Der rådgives om regler på det sociale område, om Århus kommunes øvrige rådgivnings- og behandlingstilbud og om personlige problemer. Der ydes ikke behandling.

Somalisk Dansk IFTIN forening Foreningen arbejder for at fremme integration, demokrati og sameksistens. Rådgiver unge flygtninge/indvandrere til at uddanne sig.

Somalisk Familieforening

Somalisk Samråd og Samarbejdsforening

Somalisk Socialt Netværk

SOS - Børnebyernes Lokalgruppe i Århus Udbredelse af kendskab til SOS-Børnebyerne: Hjælp til forældreløse og forladte børn, der får et erstatninghjem med en mor og søskende ved optagelse i en SOS-Børneby. Børnebyerne bygges for indsamlede midler og børnenes ophold betales via fadderskaber.

Spastikerforeningen Østjylland Spastikerforeningens overordnede formål er, at forbedre forholdene og livskvaliteten for de ca. 10.000 mennesker i Danmark, der lever en tilværelse som spastikere. Formålet søges fremmet ved: at arbejde for styrkelse af behandlingsmuligheder, forebyggelse og forskning på området at arbejde for social tryghed, undervisningsmuligheder, erhvervstilpasning og hensigtsmæssige bolig-, pleje- og pasningsforhold at støtte, vejlede og rådgive medlemmerne efter individuelt behov at udbrede kendskabet til og forståelsen for cerebral parese (spastisk lammelse) at deltage i nationalt og internationalt samarbejde Af de 10.000 spastikere i Danmark, er ca. 3.000 børn og unge op til 18 år.

Stop Aids Formålet er at forestå hiv/aidssamarbejde henvendt til bøsser og andre mænd, der har sex med mænd i Danmark. Og at formidle fordomsfri information og oplysning om hiv og aids.

Studenterrådets Retshjælp Studenterrådets Retshjælp er en uafhængig retshjælp. Der ydes juridisk rådgivning inden for de fleste fagområder af ca. 10 jurastuderende, der arbejder frivilligt og ulønnet. Der tilbydes både umiddelbar rådgivning samt længere sagsbehandling.

Studenterrådgivningen Studenterrådgivningens formål er at yde social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og vejledning for uddannelsessøgende ved de videregående uddannelser i forbindelse med deres uddannelsesmæssige situation.

The African Social & Cultural Organization

Tid til Familie Formålet er at skabe aktiviteter for ældre indvandrere i Århus Vest. De frivillige medarbejdere fungerer som mentorer og/eller kontaktpersoner.

TNT Viet-Media Foreningens formål er: 1. At samarbejde med Århus Kommune for at forbedre integration 2. At formidle informationer/oplysninger via media former som radio-, TV- udsendelser, Internet, ? 3. At fremme sundhed og integration i forhold til vietnamesere og deres familieliv 4. At skabe muligheder for unge til aktiviteter og motion som traditionelle dans, hiphop dans, musik, sang og revy, etc.? 5. At bevare og udveksle mellem vietnamesisk, dansk og andres kultur 6. At bygge et informations netværk, således at vietnamesere har bedre muligheder til at tilpasse sig i det danske samfund. 7. At forebygge kulturelle konflikte hos børn og unge vietnamesere 8. Aktiviteter forgår i FRITID

Tre Ege, Kirkens Korshær Tre Ege er en selvejende institution under Kirkens Korshær, der tilbyder midlertidigt ophold til hjemløse. Vi vil med udgangspunkt i det enkelte menneske udrede og viderevisitere vedkommende til behandling og anden bomulighed. Der er døgnåbent.

Trigeparkens PC-klub Klubbens formål er at give børn mulighed for at bruge og udvide deres kendskab til IT i et godt socialt og foreningsmæssigt fællesskab.

Trivselhuset Trivselshuset er åbent for alle beboere i Bispehaven. Foruden rækken af faste aktiviteter, byder Trivselshuset også på forskellige arrangementer for både børn og voksne. De forskellige arrangementer annonceres dels i FællesBladet, dels ved opslag i bebyggelsen. Har du selv forslag til en ny aktivitet, er du meget velkommen til at kontakte Trivselshuset. Den daglige ledelse af Trivselshuset står Pia Mortensen for. Derudover er en stor gruppe frivillige og aktiveringspersoner involveret i husets forskellige aktiviteter. - træffetider Pia Mortensen træffes efter aftale.

Tuba - Aarhus Tuba tilbyder terapi og rådgivning til unge mellem 14 og 35 år, der kommer fra familier med alkoholproblemer.

Tusindfryd Tusindfryd yder lektiehjælp til flygtninge og indvandrere på alle niveauer af uddannelsessystemet i alle fag.

Tyrkisk Indvandrerforening i Viby

Ung til Ung Rådgivning for indvandrere Foreningen yder anonym rådgivning for unge etniske piger og drenge gennem samtaler om f.eks familieproblemer og tvangsægteskaber. Der er mulighed for, at rådgivningen kan virke som bisidder overfor skole, bistandskontor m.fl.

Ungdommens Røde Kors Århus Ungdommens Røde Kors Århus er en ungdomsorganisation der arbejder målrettet for de lokale sårbare børn og unge. Dette gøres via lokale forskellige lokale projekter - se nedenfor:

Unge og Sorg Unge og Sorg tilbyder støtte til unge ml. 16 og 28 år, hvis forældre er alvorligt syge eller døde p.g.a. sygdom, selvmord eller ulykke. Der tilbydes hjælp fra professionelle behandlere og/eller kontakt til unge der selv har oplevet at miste en forælder.

Ungezonen Bazen drives efter "Ung-til-ung konceptet" af en gruppe frivillige som et supplement til det professionelle behandlersystem. Bazen er åben for alle, der mangler et sted at gå hen. Du kan møde unge på din egen alder og få opbygget et socialt netværk.

Venner På Tværs Foreningens formål er at styrke og mobilisere det civile samfunds indsats over for sociale trængte medborgere. Foreningen etablerer og driver frivillige støtte- og kontaktpersonordninger til sindslidende i Århus/omegn, for derved at afhjælpe ensomhed.

Venskabsforeningen for ældre danskere og indvand Fremmer mellemfolkeligt venskab og gensidig forståelse mellem ældre mennesker. Yder hjælp og rådgivning til foreningens medlemmer. Udnytte de ældres ressourcer og styrke deres muligheder for indflydelse i samfundet. Opbygge netværk og forebygge isolation.

Ventilen Ventilen er et mødested for stille ensomme unge mellem 15-25 år. Vi laver aktiviteter og hygger os med hinanden for at styrke selvtillid og forbedre den enkeltes situation. Ventilen er således med til at skabe netværk.

Viby Kirkes besøgstjeneste Viby Kirke har en besøgstjeneste, hvor raske besøger syge. Der er altid brug for flere besøgsvenner.

Vold mod Udenlandske Kvinder Træffetid: Tirsdag og torsdag kl. 11.00 - 17.00 eller efter aftale. Aktiviteter: Oplysningsarrangementer, rådgivning og foredrag. Målgruppe: Udenlandske kvinder. Henvendelsesform: Personligt, anonymt, E-mail og telefon.

Værestedet Madam Grøn Madam Grøn er et stoffrit værested for eksmisbrugere med fokus på sociale aktiviteter og styrkelse af din tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Du skal ikke visiteres til Madam Grøn. Du kan bare komme direkte fra gaden. Der kommer cirka 20-25 brugere pr. dag i Madam Grøn. Totalt er der ca. 85 brugere, som benytter sig af tilbuddet. Mål At du får opbygget en tilværelse, der kan hjælpe dig til at opretholde stoffriheden. Indhold I Madam Grøn har du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter. I huset er der mulighed for at spille billard, playstation, dart i spilleafdelingen. Du har også mulighed for at fordybe dig i tegne-, male-, sy- og læderarbejde i vores værksted. Ellers kan du tage IT kurser, deltage i forskellige undervisningsforløb, fælles madlavning og social samvær med andre eksmisbrugere. Desuden arrangeres ture og aktiviteter ud af huset, herunder også udlandsture. Madam Grøn samarbejder med arbejdsmarkedsnetværk og andre instanser, der har fokus på dine kontaktmuligheder til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.

Whiplashcentret Whiplashcentret?s målgruppe er personer med whiplash(piskesmæld) og følger deraf samt deres pårørende: Whiplashcentret skal arbejde for lige muligheder for målgrup­pens medlem­mer, herun­der at støtte, råde og vejlede det enkelte aktive medlem.

Whiplashforeningen Formål * Støtte til whiplashramte og deres pårørende. * Arbejde for fuld anerkendelse af whiplashskader og de konsekvenser de kan have. * Arbejde for at forbedre vilkårene for whiplashramte.

Ældre Sagen Århus Ældre Sagens formål er at virke for de ældres sag blandt andet via sikring af medindflydelse og medbestemmelse, at tale de ældres sag over for lovgivningsmagten og at opfylde ældres ønsker om bl.a. samvær og muligheder for at klare sig bedst muligt.

Ældremobiliseringen Forebygger og afhjælper ensomhed blandt ældre. Ensomme ældre får nye kontakter og oplevelser og ressourcestærke ældre forebygger egen ensomhed ved at skabe nye netværk som frivillig i Ældremobiliseringen.

Ældrerådet i Århus Kommune Ældrerådets formål er at rådgive byrådet i spørgsmål vedr. pleje og omsorg, hjemmehjælp, ældreboliger m.m. herunder at formidle ældres synspunkter til byrådet. Rådet høres i spørgsmål, der vedrører ældre og kan selv rejse spørgsmål på området.

Åben Konfliktrådgivning Århus Konflikter hører med til hverdagen. Konflikter kan være svære og opleves ofte som ubehagelige, især når man ikke ved, hvad man skal stille op for at komme videre. Hos os kan du få rådgivning, når du står i en konkret konfliktsituation. Vi kan rådgive dig

Århus Døveforening Århus Døveforening blev stiftet i 1903. Foreningens formål er at varetage tegnsprogbrugeres interesser.

Århus Klunserne Århus-Klunserne er en humanitær organisation, der arbejder med genbrug og yder støtte til projekter i den 3. verden og i lokalområdet.

Århus Retshjælp Århus Retshjælp tilbyder private gratis, juridisk rådgivning samt efter behov sagsbehandling. Du kan få juridisk rådgivning hos Århus Retshjælp uanset bopæl og indtægtsforhold. For at få hjælp skal du henvende dig personligt i retshjælpen i vores åbningstider. Henvendelser via e-mail besvares af ressourcemæssige hensyn ikke.

Århus Senior Forening Foreningen tilbyder på et frivilligt grundlag medborgere aktiviteter, besøgstjeneste, tryghedsopkald og gratis juridisk rådgivning.

Århus Ungdommens Fællesråd Århus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) arbejder for, at børn og unge bliver involveret i de beslutninger, der har betydning for deres hverdag. Vi udbreder endvidere kendskabet til de tilsluttede foreninger samt støtter foreningerne i deres arbejde med børn og unge.

Natteravnene - Tilst Natteravnene ? Tilst er en forening, der vil være med til at skabe større lokal tryghed. Vi arbejder under mottoet - din indsats gør en forskel! Hovedformålet er at være synlige i lokalområdet og dermed vise ansvarlighed for børn og unges færden. Natteravnene er ganske almindelige ansvarlige voksne med overskud til at gøre en indsats og være til rådighed for børn og unge.