Øvrige

Al-Anon Familie Grupperne Al-Anon Familiegrupperne er et fælleskab af slægtninge og venner af alkoholikere, som deler erfaringer, styrke og håb for at kunne løse problemer. Formålet er at hjælpe alkoholikeres familier og det eneste der kræves for at blive medlem er, at et familiemedlem eller en ven har et alkoholproblem. Vi tror, at alkoholisme er en sygdom som familien bliver berørt af, og at ændrede holdninger kan fremme helbredelse.

Amnesty International Amnesty International arbejder for at menneskerettighederne respekteres overalt i verden. Der arbejdes bl. a. for afskaffelse af tortur, dødsstraf, "forsvindinger" og politiske mord, frigivelse af samvittighedsfanger og retfærdige retssager.

Bazaren Fair Trade butik Bazaren handler med varer fra den tredje verden efter fair trade principperne. Butikken drives af frivillige i alle aldre, og man bestemmer selv, hvor tit man vil komme. Som frivillig er der også mulighed for at hjælpe med at købe varer ind, lave udstillinger eller indgå i PR arbejdet.

Beboerhuset Tousgårdsladen Driver beboerhus med forskellige aktiviteter.

Frelsens Hær i Århus Frelsens Hær er en international bevægelse, der arbejder i korps over hele landet. Frelsens Hær driver blandt andet krisecentre, væresteder, herberg, børnelejre og genbrugsbutikker. Formålet er, at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination.

Ghana Venskabsgrupperne i Danmark Ghana Venskabsgrupperne er en selvstændig og upolitisk forening, hvis formål er at udvikle venskab og samarbejde mellem venskabsgrupper i Danmark og Nordghana. Derudover medvirker foreningen til, gennem selvhjælpsprojekter, at højne levestandarden for befolkningen i Nordghana.

Hasa, Halliwick svømmeklubben for handicappede Svømmeklubben tilbyder svømning og svømmeundervisning efter Halliwickmetoden til børn og voksne med funktionshæmning og til mennesker, der ikke kan svømme fordi de f.eks. har vandskræk.

Kulturgyngen Kulturgyngen beskæftiger sig med netværksarbejde for arbejdsløse. Herunder jobtræning, revalidering, aktivering og samfundstjeneste. Formålet er at opkvalificere arbejdsløse til arbejdsmarkedet.

Landsforeningen Ligeværd Foreningsfællesskabet Ligeværd er et fællesskab dannet af 6 organisationer. Foreningen ønsker at fremme ligeværdigheden i alle livets forhold for medborgere med særlige behov, begrundet i boglige, indlærings- og funktionsmæssige vanskeligheder. Foreningen arbejder for, at samfundet rummer ligeværdige muligheder for den enkelte.

Lavia - Århus Lavia tilbyder handicappede forskellige former for motions- og konkurrence-idræt.

Nar Anon Nar Anons formål er at hjælpe stofmisbrugeres pårørende og venner. Foreningen deler erfaring, styrke og håb gennem møder, personlig støtte og telefonkontakter.

Projekt Østbørn Den humanitære organisation Beredskabs-Forbundet har siden 1992 under titlen Projekt Østbørn arrangeret sommerlejre i Danmark for børn i Østeuropa. I 1994 indledte forbundet et samarbejde med bystyret i Katowice i Polen. Nu kommer der hvert år cirka 200 børn fra dette område, som er præget af kulminedrift, på sommerferie i Danmark.

SAND - De Hjemløses Landsorganisation SAND er en interesseorganisation for nuværende og tidligere hjemløse. Vi arbejder for at afskaffe hjemløshed og forbedre forholdene for de hjemløse, der nu engang er. Det gør vi ved at blande os i den politiske debat, ved at støtte oprettelsen af brugerråd på boformerne og ved at fungere som vagthund i forhold til tilbud til og forhold for hjemløse i dagens Danmark.

SOS - Børnebyernes Lokalgruppe i Århus Udbredelse af kendskab til SOS-Børnebyerne: Hjælp til forældreløse og forladte børn, der får et erstatninghjem med en mor og søskende ved optagelse i en SOS-Børneby. Børnebyerne bygges for indsamlede midler og børnenes ophold betales via fadderskaber.

Tre Ege, Kirkens Korshær Tre Ege er en selvejende institution under Kirkens Korshær, der tilbyder midlertidigt ophold til hjemløse. Vi vil med udgangspunkt i det enkelte menneske udrede og viderevisitere vedkommende til behandling og anden bomulighed. Der er døgnåbent.

Viby Kirkes besøgstjeneste Viby Kirke har en besøgstjeneste, hvor raske besøger syge. Der er altid brug for flere besøgsvenner.

Århus Klunserne Århus-Klunserne er en humanitær organisation, der arbejder med genbrug og yder støtte til projekter i den 3. verden og i lokalområdet.